Kort om Caseware Cloud

Caseware er en af verdens største udbydere af løsninger til udførelse af opgaver inden for regnskab og revision. I takt med den digitale udvikling bliver der bedre mulighed for at koble regnskab og revision med data, analyse og rådgivning af kunder. Caseware Cloud giver dig adgang til fremtidens løsninger via en stærk datadrevet og fleksibel platform.

Som Caseware bruger er det let at komme i gang. Det er ikke et spørgsmål om enten eller - det er et spørgsmål om både og. Alle opgaver, der udføres i CW*Regnskab og CW*Revision, kan stadig udføres på desktop-løsningen, men ved at tilvælge løsninger fra Caseware Cloud kan du udnytte nye funktioner, der kan styrke arbejdsprocesser, viden og effektivitet.

Samtidig giver brugen af cloud-løsningen en række administrative og tekniske fordele. Med Caseware Cloud kan du have alle informationer og data samlet et sted. Det giver overblik og reducerer risikoen for fejl, og det sikrer, at alle informationer bliver opbevaret sikkert. Du har mulighed for at administrere alle kundedokumenter og lave rettighedsstyring. Filerne er tilgængelige fra alle typer enheder, eksempelvis telefon, computer og iPad, og flere medarbejdere kan have adgang til informationerne samtidig. Det sikrer, at du altid arbejder i de nyeste versioner. Du kan ligeledes kommunikere direkte med kunderne og udveksle dokumenter.

Den nuværende Caseware løsning fungerer sammen med cloud-funktionerne. Derfor kan du tage hul på fremtiden allerede nu, og udnytte de digitale muligheder til at styrke kvaliteten, øge effektiviteten og gøre dialogen med kunderne nemmere.
 

Fordele ved Caseware Cloud

Der er mange fordele ved at vælge en cloud-baseret løsning. Mange fordele har direkte indvirkning på din dagligdag og din måde at arbejde på. Du vil også opdage, at der er nogle opgaver, som helt forsvinder eller som tager markant mindre tid end tidligere. Det giver mulighed for at sætte ekstra fokus på de opgaver, som skaber værdi for kunder og forretning.

Nedenfor er nævnt nogle af de fordele, som overgangen til en cloud-løsning vil give din forretning.

I forhold til kunder:

  • Indbygget samarbejdsplatform giver mulighed for sikker, intuitiv kundekommunikation
  • Sikker udveksling af dokumenter i styrede forløb

Teknisk:

  • Gøre det lettere at håndtere infrastruktur, sikkerhed, GDPR og teknologi
  • Altid tilgængelig - 24/7
  • Drift på tværs af løsninger
  • Automatiske opdateringer
  • Hybrid-funktion muliggør simultan brug af Cloud produkter og Desktop produkter
  • Arbejder altid i realtid

Produkter og ydelser:

  • Løsningen er fleksibel og gør det muligt at tilknytte forskellige værktøjer
  • Med Caseware Cloud følger stamkort. Som revisionsvirksomhed kan du således sikre, at du overholder minimumskravene i forbindelse med at oprette et stamkort for hver revisionskunde. Saml alle oplysninger under den enkelte kunde i den nye app 'Stamkort'.

Cloud-løsningen byder desuden på et omfattende udbud af integrationer til andre platforme, CRM-funktionalitet til engagementsstyring og tværgående overblik.

 

Hybrid - det bedste af to verdener 

Da den nye cloud-løsning kan bruges sammen med den eksisterende desktop-løsning, kan du allerede nu udnytte en række værktøjer, der ligger i Cloud, og få de første cloud-løsninger til din Caseware-løsning. Det giver blandt andet følgende vigtige fordele:

  • Onlinelager for at få fjernadgang til dine filer
  • Filadgangskontrol og -administration ved hjælp af Cloud-roller
  • Forbedret filbeskyttelse med Cloud-sikkerhed
  • Samtidig filsamarbejde og synkroniseringsfunktionalitet
  • Forbedret ydeevne sammenlignet med et Citrix- eller terminalservermiljø.
Hybrid-løsningen er således muligheden for gradvist at udvikle dit workflow ved at kombinere de bedste tilbud fra vores desktop- og cloud-platforme. Det første skridt for at komme i gang med Hybrid involverer migrering af alle dine data fra desktop - personale, kunder og filer - op i skyen. I den forbindelse tilbyder vi som en del af vores hybrid-løsning gratis adgang til produktet Cloud Bridge

Nysgerrig på at høre mere?

Vi tilbyder en online præsentation af cloud-løsningen, hvor du kan høre mere om vores Cloud produkter og finde ud af, hvordan du hurtigst muligt kommer i gang. 

Book Demo