DIG OG CASEWARE


Du hjælper den enkelte kunde med at få den absolut bedste oplevelse med brugen af Caseware, og de mange muligheder det giver dem. Den fulde oplevelse opnår de via den tætte dialog, du får med dine kunder – og netop den gode kundeoplevelse er et vigtigt succeskriterie for din rolle som
Customer Service Consultant hos Caseware.

Du bliver hurtigt specialist i brugen af Caseware, der anvendes i cirka 300 virksomheder i Danmark, og du får indblik i fremtidens Caseware-løsning, som er under fuld udvikling. Du vil med jobbet få stor mulighed for indflydelse på vores løsninger gennem egne erfaringer og tæt dialog med kunden.

DIG OG KUNDERNE


Din dagligdag bliver alsidig med mange relevante og interessante udfordringer, som kunden møder dig med. Du er nærværende og bidragende, ligesom det er vigtigt, at du hurtigt og smidigt får løst kundernes udfordringer på optimal vis.

Med din erfaring som revisor forstår du selvsagt revisors udfordringer, problemstillinger og behov for en nem, smidig og agil systemunderstøttelse.

DIG OG DINE KOLLEGAER HOS CASEWARE


Ligesom dine kollegaer hos Caseware så vil du opleve en afbalanceret hverdag, hvor du både får de sjove opgaver, og samtidig kan leve en hverdag med reel work-life-balance. Her bliver du ikke mødt af lange, trættende arbejdsdage og statusperioden som revisor. Vi oplever, at vi på den måde får det bedste fra begge verdener – både interessante arbejdsopgaver og plads til at være et helt menneske.

Du har en organisation bag dig hos Caseware, der har din ryg, hvor vi sammen altid vil søge at skabe de bedste, mest innovative og værdiskabende løsninger til vores kunder. Det skaber et helt særligt miljø, hvor vores bidrag hos kunderne er tydeligt og meget direkte i deres hverdag. Vi hjælper og
assisterer revisorerne med at være superhelte overfor deres kunder.

Hos os finder du altid mulighed for sparring, et imødekommende socialt miljø og masser af spændende udfordringer hver dag.

ANSVARSOMRÅDER


Elementer på din fremtidige spilleplade

Den rolle, vi tiltænker dig, indebærer følgende primære ansvarsområder:

 

Konsultere kunden

Din primære opgave er at Din primære opgave er at konsultere vores kunder med deres udfordringer. Du vil blandt andet varetage faste aftaler med eksisterende kunder.

 

 

 

Indsamle kundefeedback

Det er dig, der har dagligtæt kontakt med mange af vores kunder. Du er derfor med til at definere kundernes oplevelse af Caseware som software og bringe relevant feedback med videre til teamet.

 

 

I tæt kontakt - fortløbende

Det er vigtigt, at du trives med at være i tæt kontakt med vores kunder, og hele tiden kommer tættere på dem via telefon, sagssystem og e-mail.

 

 

Undervisning af kunder

Som konsulent vil der være opgaver med undervisning af kunder. Både på begynderniveau og for øvede brugere af Casewares produkter.

FÆRDIGHEDER OG ERFARING


Hvad kendetegner dig?

Af dem omkring dig, vil du formentlig blive beskrevet som en person, der:

Problemknuser

Du tænker løsninger, og formår at bringe forståelsen af én type problemstilling med videre til den næste kundes udfordring, som måske ikke er den samme, men hvor løsningen kan  være det.

Sætter kunden i centrum

Du søger altid at gøre det komplekse simpelt. At dine kunder skal kunne bruge det bidrag, du kommer med, og at det skal være nemt og ligetil at gå til.

 

Har fokus på kvalitet og er grundig

Revisorerne anvender vores løsninger til at sikre et niveau af kvalitet på tværs af deres arbejdsgange. Derfor skal de kunne stole på, at vi til enhver tid kan varetage den tillid.

Er nærværende og bidragende

Som person bliver du formentlig beskrevet som meget nærværende, og du har en evne til empatisk at sætte dig i kundens sted.

Dit erfaringsniveau og din baggrund 

  • Du arbejder formentlig i revisorbranchen i dag, eller har tidligere stiftet bekendtskab med branchen 
  • Du har formentlig arbejdet med Caseware
  • Om du har 5 eller 10 års erfaring fra revisorbranchen, er ikke afgørende for os – men din nysgerrighed og dit kundefokus er det drivende
  • Du er vant til at arbejde i teams og det indgår som en naturlig del af
  • din hverdag

 

Om Caseware


Vi er en moderne organisation, der tilbyder nye og moderne kontorfaciliteter, god kantineordning, pension og sundhedsforsikring, feriefridage samt en aktiv personaleforening med sociale arrangementer. Vi har kontorer i henholdsvis Odense og København. I denne stilling vil arbejdet foregå fra vores kontor i Odense.

Hos os skal det være udfordrende, givende, lærerigt og sjovt at gå på arbejde.

Casewares produkt er en professionel software-løsning, der understøtter opgaver i relation til revision og regnskab. Caseware er egnet til løsning af opgaver hos såvel revisorer som hos virksomheder. I Danmark sælges Caseware af CWI Denmark, som er et datterselskab til Caseware International, der har hovedkontor i Toronto.

Caseware International er en af Canadas originale Fintech-virksomheder, der har ledet branchen i over 30 år med mere end 500.000 brugere i 130 lande og tilgængelig på 16 forskellige sprog. 

Vi ser frem til dialogen – med alle interesserede

En af Casewares kerneværdier er, at vi tror på, at vores medarbejdere gør os gode, og med det i tankerne er vi dedikerede til at opbygge teams lige så forskellige som vores kunder på en retfærdig og inkluderende måde.

Vi byder velkommen og opfordrer kandidater med alle baggrunde til at vise interesse i muligheden. 

Del til: