Studentermedhjælper til test af regnskabs- og revisionssoftware

Er du nysgerrig, proaktiv og en teamplayer? Vil du være med til at sikre kvaliteten i CaseWare-løsningen? Så er du et perfekt match til vores kundeserviceteam.

Dine væsentligste arbejdsopgaver

Som studentermedhjælper med fokus på test vil du indgå i vores kundeserviceteam, hvor dine arbejdsopgaver hovedsageligt vil være:

  • At teste vores aktuelle løsninger, primært på vores regnskabsmodul, inden de frigives til marked
  • At teste fejl, som modtages i supporten fra kunderne, og på baggrund heraf beskrive rettelserne til udviklingsteamet
  • At teste opdateringer fra CaseWare International til cloud- løsninger
  • At have dialog med vores testkunder i forbindelse med vores frigivelser i hhv. august og december
  • At opdatere og udbygge vores test cases.

Du vil løse dine arbejdsopgaver i tæt samarbejde med Customer Service Manager for kundeserviceteamet.

 

Vi tilbyder

Muligheden for at arbejde med et af markedets førende kvalitetsstyringssystemer til revisorbranchen og store virksomheder, der anvendes i cirka 300 virksomheder i Danmark.

Du vil gennemgå et intenst oplæringsforløb for at opnå den nødvendige viden for at kunne teste vores løsninger. Du sættes ind i vores testprocesser og -metoder, som bygger på systematik og struktur. Testarbejdet udføres i tæt dialog med bl.a. udviklerne og de produktansvarlige.

Du får et dybt indblik i vores løsninger og strukturerede arbejdsprocesser, hvilket gør dig endnu mere attraktiv efter studiet.

 

Vi forventer

Du vil være med til at gøre brugeroplevelsen endnu bedre og sætter god service øverst. Du har masser af gåpåmod, engagement samt vil gerne udfordres. Du kan arbejde selvstændigt, men løser også gerne opgaver sammen med dine kolleger. Herudover forventer vi, at:

  • Du studerer HA Erhvervsøkonomi eller lignende på minimum 4. semester
  • Du er struktureret og arbejder målrettet med løsning af opgaver
  • Du er kvalitetsbevidst og løsningsorienteret
  • Du er kundeminded og forstår brugervenlighed.

 

Om os

Vi er en arbejdsplads med en uformel omgangstone og godt humør, men også med krav om stort engagement samt høj faglighed og teknisk kunnen. Vi har kontorer i hhv. Odense og København. Du vil få din gang i Odense sammen med 9 kolleger.

Vi har leveret løsninger til revisorbranchen i mere end 30 år og er en del af CaseWare International-koncernen, som har hovedsæde i Toronto.

 

Interesseret?

Så send din ansøgning, CV samt kopi af relevante dokumenter hurtigst muligt til magnus.klokkedal@caseware.com.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Customer Service Manager Magnus Klokkedal Sørensen på telefon 41933191 / magnus.klokkedal@caseware.com

 

Om

CaseWare

CaseWare er en professionel software-løsning, der understøtter opgaver i relation til revision og regnskab. CaseWare er egnet til løsning af opgaver hos såvel revisorer som hos virksomheder. I Danmark sælges CaseWare af CWI Denmark ApS, som er et datterselskab til CaseWare Int., der har hovedkontor i Toronto. CaseWare Int. er en af Canadas originale Fintech-virksomheder, der har ledet branchen i over 30 år med mere end 500.000 brugere i 130 lande og tilgængelig på 16 forskellige sprog.

Selvom du måske ikke har hørt om CaseWare Int. (endnu), angiver over 36.000 revisorer og revisorer CaseWare som en færdighed på deres LinkedIn-profiler!

En af CaseWares kerneværdier er, at vi tror på, at vores medarbejdere gør os gode, og med det i tankerne er vi dedikerede til at opbygge teams lige så forskellige som vores kunder på en retfærdig og inkluderende måde. Vi byder velkommen og opfordrer kandidater med alle baggrunde til at ansøge.

Alle kandidater, der har succes med at opnå et tilbud om en stilling, skal gennemføre et baggrundstjek gennem Certn.co, som typisk omfatter en identitetsbekræftelse og en kontrol af straffeattest. Direktører og seniorledere vil også gennemgå et blødt kredittjek.

Del til: