Celina Bach-Møller | Administrerende direktør


Du bruger den, hvis ikke ugentligt, så i hvert fald månedligt (håber jeg). Den har sin faste plads i dit badeværelse (håber jeg også!). Og så er den lige så smart, som den er simpel. Ja, jeg taler om tre-i-eneren, som de fleste af os har og anvender – medmindre man ligefrem er connaisseur udi mani- og pedicure.

Hvad er det, der gør tre-i-eneren så praktisk? Det er selvfølgelig rart at slippe for at have både en negleklipper, en neglefil og en neglerenser i parade på badeværelseshylden. Men dér, hvor den lille blanke metalgenstand for alvor er fiks, er muligheden for at foretage negleplejen i en integreret proces med ét og samme værktøj.

Færre fejl – ekstra tryghed
På den måde har Caseware nu fået sin egen tre-i-ener. Først udviklede vi Indsendelsesservice, for et halvt år siden kom Digital Signering, og i sidste måned blev Indsendelsesservice udvidet med en ny testfunktionalitet. Det vil sige, at du nu kan teste et regnskab, inden du indberetter det til Erhvervsstyrelsen, indhente underskrifter med Digital Signering og indsende det til Erhvervsstyrelsen, uden at du på noget tidspunkt forlader Caseware.

Hver især giver de tre funktioner sikkerhed i og effektivisering af deres del af arbejdsprocessen, men sammen – som tre-i-ener – giver de ekstra tryghed, fordi du ikke behøver at flytte filer mellem forskellige systemer – med den risiko for fejl, som det kan indebære.

Procesoptimering af dit arbejde
Jeg vil på ingen måde ophøje vores procesoptimering af dit arbejde til at være lige så vigtig som et værktøj til neglepleje, der anvendes af milliarder af mennesker. Men jeg håber alligevel, at du vil få glæde af vores nye tre-i-ener.


 

Få mere viden