Tine Bünger | Produktchef



Revisors pligter ved revision og udvidet gennemgang
Da bogføringsloven er en ny lov, som har betydning for mange af revisors kunder, hvorpå vi giver erklæring om revision eller udvidet gennemgang, er det relevant at se på, om vi som revisorer har pligt til at undersøge vores kunders overholdelse. Revisionsteknisk Udvalg under FSR – danske revisorer (REVU) udgav i november 2022 deres opfattelse af dette spørgsmål. REVU nåede frem til, at revisor ikke har pligt til at undersøge, om virksomhederne overholder bogføringsloven, herunder heller ikke om virksomhederne har fået implementeret passende forretningsgange, som anført ovenfor i takt med, at kravene hertil træder i kraft. Du kan læse mere fra REVU  her.

Det er vigtigt at understrege, at selvom revisor ikke har pligt til at undersøge overholdelse, har revisor altid pligt til at rapportere om overtrædelser af bogføringsloven, som revisor bliver opmærksom på, og som ikke kan anses som uvæsentlige. Rapporteringsforpligtelsen kan både omfatte en fremhævelse i revisors påtegning samt rapportering om overtrædelsen til ledelsen i enten protokol eller ledelsesbrev.

Casewares løsninger for revision eller udvidet gennemgang
Hos Caseware har vi, som følge af ikrafttrædelsen af den nye bogføringslov, undersøgt, hvorvidt vores løsninger er tilstrækkelige til at sikre, at revisor overholder sin rapporteringsforpligtelse i tilfælde af, at revisor bliver opmærksom på overtrædelse af bogføringsloven. I forbindelse med udførelse af afsluttende handlinger i dokument 92000 i Casewares løsninger for såvel revision som udvidet gennemgang, bliver revisor bedt om at forholde sig til, hvorvidt der er indikationer af overtrædelse af bogføringsloven eller anden relevant lovgivning. Her skal revisor dokumentere sine overvejelser og konklusion, og i tilfælde af eventuelle lovovertrædelser skal revisor i konklusionen på dokument 92000 angive, at revisionen har givet anledning til bemærkninger og rapportering, hvorefter forholdet automatisk overføres til det konkluderende memo. Det er således Casewares opfattelse, at vores løsninger, også for så vidt angår den nye bogføringslov, understøtter revisor i at rapportere passende på identificerede overtrædelser af bogføringsloven.

Ikrafttræden og indhold
Den nye bogføringslov træder løbende i kraft hen over de kommende år. For nuværende er følgende bestemmelser trådt i kraft – og har virkning efter de nedenfor anførte tidsrammer:

Procedurebeskrivelser, jævnfør lovens § 6

§ 6. Virksomheder, der er bogføringspligtige efter § 1, stk. 1, og som efter årsregnskabslovens § 3, stk. 1, har pligt til at aflægge en årsrapport, eller hvor nettoomsætningen i to på hinanden følgende indkomstår overstiger 300.000 kroner, skal under hensyn til § 5, stk. 2, udarbejde:

1)   en beskrivelse af virksomhedens procedurer for at sikre, at alle virksomhedens transaktioner løbende registreres,

2)   en beskrivelse af virksomhedens procedurer for at sikre, at virksomhedens regnskabsmateriale efter § 4, nr. 2 og 4-7, opbevares på betryggende vis, og

3)   en beskrivelse af, hvilke medarbejdere der er ansvarlige for procedurerne efter nr. 1 og 2.

Denne bestemmelse trådte i kraft med virkning fra den 1. juli 2022. Det er ikke defineret i bogføringsloven, hvilke afstemninger der menes, blot at det er afstemninger, der er nødvendige for at sikre, at der er et opdateret grundlag til brug for henholdsvis indberetning og aflæggelse af regnskab. For moms og afgifter med videre kan sådanne afstemninger omfatte afstemning af bank, debitorer, kreditorer med videre. Det fremgår ikke eksplicit af bestemmelsen, at der er krav om, at der foreligger en egentlig momssandsynliggørelse. Det vil dog altid være op til en professionel vurdering for den enkelte virksomhed, herunder kompleksiteten af momstransaktioner og aktiviteterne i al almindelighed, at afgøre hvilke afstemninger, der er nødvendige for at sikre et opdateret grundlag til brug for indberetning.

For aflæggelse af årsregnskaber, perioderegnskaber med videre kan afstemningerne omfatte afstemning af bank, varebeholdninger, debitorer og kreditorer samt andre beholdninger, der har relevans for regnskabsaflæggelsen. Hvis virksomheden har oplysninger i regnskabet, som ikke er indeholdt i virksomhedens bogføring, vil afstemning eller tilvejebringelse af sådanne oplysninger ligeledes være omfattet af såvel § 11 om afstemning som § 12 om opbevaring af regnskabsmateriale nedenfor.

Opbevaring af regnskabsmateriale, jævnfør § 12

§ 12. Virksomheder skal på betryggende vis opbevare regnskabsmateriale, jævnfør § 4, i fem år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører, jævnfør dog stk. 2.

Stk. 2. Opbevaringsperioden i stk. 1 gælder ikke for detailhandelsvirksomheders kassestrimler og tilsvarende interne bilag.

Denne bestemmelse trådte i kraft med virkning fra den 1. juli 2022.

Af § 4 fremgår, at regnskabsmateriale anses at være:

  • Registreringer, herunder transaktionssporet
  • Beskrivelse af virksomhedens bogføringsprocedurer, jævnfør § 6 (ovenfor)
  • Bilag
  • Oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for kontrolsporet
  • Dokumentation for oplysninger i noterne og ledelsesberetningen samt for skøn og vurderinger foretaget ved udarbejdelse af årsrapporten
  • Regnskaber, opgørelser og opstillinger, som er krævet i henhold til lovgivningen samt interne regnskaber, der er aflagt efter ÅRL, og som ikke udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug
  • Revisionsprotokoller eller tilsvarende rapportering.

Virksomheden er således pligtig til på betryggende vis at opbevare ovenstående materiale i fem år efter udgangen af det regnskabsår, som materialet omfatter. Det er op til ledelsen at træffe nærmere beslutning om opbevaring og bortskaffelse af sådanne oplysninger.

Senere træder kravene om digitale bogføringssystemer i kraft – indhold og tidsplan for kravene er ikke fastlagt endnu.

Du kan læse, hvad REVU mener om Rapportering om virksomhedens overtrædelse af bogføringsloven. Du kan finde bogføringsloven her.


 

Få mere viden