Nye krav til bæredygtighedsrapportering på vej

Tine Bünger | Produktchef

Implementeringen vil medføre ændring af blandt andet årsregnskabsloven, revisorloven, selskabsloven og den finansielle lovgivning samt en lang række bekendtgørelser, herunder blandt andet erklæringsbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen.

Lovforslaget, som forventes at træde i kraft den 1. juli 2024, vil i første omgang skærpe kravene for bæredygtighedsrapportering for store børsnoterede virksomheder allerede fra og med regnskabsåret 2024. Bæredygtighedsrapporteringen, som skal medtages i ledelsesberetningen i selskabernes årsrapport, skal bygge på europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering de såkaldte ESRS’er og vil, når lovforslaget vedtages, have sit udgangspunkt i en gennemgribende ændring af årsregnskabslovens § 99a. Senere vil også ikke-børsnoterede virksomheder omfattet af regnskabsklasse C-stor i årsregnskabsloven blive omfattet af rapporteringskravene.

Formålet med lovforslaget
Målet med dette lovforslag er i tråd med bæredygtighedsdirektivet at styrke de retningslinjer, som virksomheder følger, når de rapporterer om deres bæredygtighed. Det er afgørende, fordi bæredygtighedsrapportering spiller en central rolle i erhvervslivets bestræbelser på at gøre vores verden mere bæredygtig.

Hovedmålet er at gøre det lettere for investorer, repræsentanter fra civilsamfundet og andre interessenter at evaluere, hvor bæredygtige virksomhederne egentlig er. Det handler om at kanalisere finansiering og støtte i retning af de virksomheder, der virkelig gør en indsats for bæredygtighed.

For at dette kan lykkes, er det nødvendigt at kunne identificere bæredygtige virksomheder på baggrund af konkrete data. Desuden vil standardiserede bæredygtighedsoplysninger hjælpe med at bekæmpe "greenwashing," gøre det lettere at sammenligne virksomheder med hensyn til deres bæredygtighed og give de virksomheder, der er førende inden for bæredygtighed, en konkurrencefordel.

Krav om erklæring fra revisor
Udover kravene til bæredygtighedsrapportering for virksomhederne vil lovforslaget også omfatte et krav om, at der afgives en erklæring med begrænset sikkerhed om bæredygtighedsrapporteringen. Ved ikrafttræden vil det alene være godkendte revisorer, der vil kunne afgive en sådan erklæring, hvilket dog kræver en særlig certificering af revisor. Overgangsregler i lovforslaget medfører, at allerede godkendte revisorer skal opfylde en række efteruddannelseskrav for at kunne opnå certificering til ”bæredygtighedsrevisor”, hvorimod nye statsautoriserede revisorer skal bestå en særlig certificeringseksamen for at kunne underskrive erklæringer på bæredygtighedsrapporteringer.

Bæredygtighed er ikke kun for de store
For de mindre ikke-børsnoterede virksomheder er der endnu ikke krav om bæredygtighedsrapportering, men i og med, at de store virksomheder vil skulle indhente bæredygtighedsoplysninger for hele deres værdikæde, herunder leverandørkæde, vil flere virksomheder nok i én eller anden grad blive omfattet af de nye rapporteringskrav. Herudover bliver det stadig mere og mere udbredt, også for ikke omfattede virksomheder, at udarbejde frivillige selvstændige ESG-rapporter og andre bæredygtighedsrapporter. Det er derfor relevant, også for de mindre virksomheder, at følge med i udviklingen indenfor området i fremtiden.

Beløbsgrænser hæves
Udover at indføre bæredygtighedsdirektivet indeholder lovforslaget bestemmelser om at justere størrelsesgrænserne for mikro-, små og mellemstore virksomheder. EU-Kommissionen har lagt et forslag til ændrede størrelsesgrænser ud til offentlig høring. Disse ændringer skyldes stigende inflation i de seneste år og vil resultere i en stigning på 25 procent i størrelsesgrænserne.

Kort sagt betyder dette, at flere virksomheder vil nyde godt af lempeligere regnskabskrav. Det betyder, at færre virksomheder vil blive underlagt bæredygtighedsdirektivet, samtidig med at flere virksomheder vil opleve mindre strenge revisionskrav.